Den dag vi havde i Vermont blev brugt på at gå et lille stykke af en sti, The Appalachian Trail, der går fra nord til syd igennem hele USA.
| Søren og Helene havde besluttet at gå en tur om formiddagen (det vil sige det meste af dagen), og så kunne Jakob, Agnete og Marie bade i poolen om eftermiddagen (hvor der var lovet regnvejr). Vi tog derfor bilen og kørte hen til "the Appalachian Trail" trods de unges protester. |  |
| Vi blev alle overraskede over stien. Vi forestillede os en velholdt grussti, men det var en lille, ikke-bemærkesesværdig sti - altså borset fra den er 2175 miles lang (ca 3480 km). Man skulle hoppe fra sten til sten for ikke at træde ned i mudderet. Det var langt sjovere end bare at gå. Der var vandløb, væltede træer og mudderpøle, som vi skulle forcere. Det var en fin udfordring for alle. |  |
| Vi holdt et lille hvil ved et af de logier, der var placeret langs stien. Der lugtede ikke godt, så vi blev der ikke så længe, men fortsatte vores færd videre ad en relativ let del af stien... |  |
| Så kom vi til en flod. Der var en hængebro (ligesom Storebæltsbroen) over, som maks. kunne holde til én person ad gangen. Den holdt dog, og vi kom alle helskindede over. Det stod dog snart klart, at vi ikke kunne nå den top, vi havde udset som destination. I stedet stoppede vi ved et nedbrændt logi, så vi kunne nå hjem og i poolen. Så gik vi tilbage langs stien, og Marie især blev lidt træt, og sagde "er vi der ikke snaaart?!" hele tiden. Vi kom dog tilbage til bilen, og Marie og Jakob der havde sat tempo på til sidst, kom som de første. |  |
| Vi kørte ned til en lille nærliggende by og spiste frokost. Det var på en tankstation, hvor man kunne få nogle stykker pizza og noget slush-ice. Vi var alle enige om, at trods Jakob, Agnete og Maries begyndene skepsis var det en meget god tur. Det var sjovt at kunne hoppe rundt på nogle rigtige sten efter fliserne i New York. |  |
| Det gik som forventet; om eftermiddagen blev det regn - faktisk mindre end et minut efter vi kom ind i bilen. Der blev derfor ingen pool og ingen tennis. Det havde Søren og Helene planlagt lidt for godt. Da regnen stilnede af gik Jakob og Marie ud og spillede freesbee, og lidt senere kom Agnete også. |  |
Alt i alt var Landgrove Inn et meget hyggeligt sted, lige modsat af New York. Det var rart at komme lidt væk fra storbyen, og det var nok det hotel vi syntes bedst om på hele turen.
|  |