USA 2008 - Fra New York til Vermont

Oprettet 10.08.2008 - 13:13 af Helene - opdateret 08.04.2009 - 20:42 af Søren

Vi havde lejet en bil fra New York til vor videre færd i Amerika og Canada. Vi havde forberedt os på de lange ture ved at købe nogle Harry Potter lydbøger, det var vi alle glade for. Hjemmefra (fra FDM) havde vi lejet en "almindelig" bil, men det kunne heldigvis lade sig gøre at opgradere den til en "SUV", altså en terrængående bil, hvor man sidder højere og har bedre plads.

 

Her er den så, en flot, hvid CHEVROLET med automatgear, airconditioning, centrallås, og alt det, vi normalt må undvære. Og så en GPS, som var uundværlig. Vi lærte snart de faste fraser, når vi var kørt forkert: "Recalculating Route".... "Whenever possible, make a legal U-turn"..... "Please select another route" (det var, når vi var helt umulige!)




Vi kørte først nordpå, så mod øst ud langs en bugt, hvor der var nogle strande, så vi kunne prøve at bade i Atlanterhavet. Her har vi fundet et lille listigt frokoststed i nærheden af en strand.
Her er stranden ....
...men der var en del "farlige dyr" (krabber, som flygtede), så Agnete og Marie legede blot i strandkanten. (Marie fik dog svømmet lidt). Vi så også et mystisk bunddyr, senere fik vi at vide af Rob, at det måtte have været en "Horseshoe crab" altså en hesteskokrabbe.

Så kørte vi videre og kom til "Inn at Mystic", et sted, vi havde fået anbefalet af Helenes kollega. Og det var et pragtfuldt sted lige ned til havnen og med svimmingpool. Her ses smarte, fine mor med sin grove bodyguard-søn i hælene.

Den eneste fejl ved stedet var, at vi kun havde én overnatning der.

Desværre blev Agnete syg om natten, men næste morgen var hun heldigvis klar igen. 

Meget stemningsfuldt.
Ditto. Det var i dette hus Humphrey Bogart og Laureen Bacall boede i på deres bryllupsrejse engang i 1940'erne.
Vi havde ikke så meget tid, men der blev dog lige plads til en kort gåtur rundt i området.
Pakket og klar til afgang igen.

Efter en lang tur i bilen ankom vi til Landgrove Inn - efter at have kørt af en grusvej i lang tid. Til sidst fandt vi det - og det var "in the middle of nowhere", som værten selv udtrykte det. Vi blev hilst velkommen med et "Ahhh...You must be the Ilsoes".

Også dette sted var blevet anbefalet af Helenes kollega. Vi havde skrevet til hotellet, at vi var blevet anbefalet det, og de var meget stolte over at have venner så langt væk. 

Vores førstehåndsindtryk var, at det var et sted, som mere virkede som et besøg hos nogle venner end et hotel - de lærte vores fornavne lige fra starten, og det føltes som om de gerne ville forkæle os. Det var også noget andet mad end de bøffer, burgere og fritter, vi fik i New York.

Om aftenen var vi i den (kolde) pool,
...og Helene slappede af i en hængekøje.