Turen skulle nu gå til Niagara Falls, som er USA's største vandfald. Vi skulle dog være i Canada, hvorfra man bedst kan se det. Det var en 8 timers køretur, men Harry Potter fik tiden til at gå hurtigt, eller musik for de unge, når de voksne gerne ville se på landskabet. | |
Kl 18:00 kom vi frem til vores hotel. Ved siden af var der en meget god steak restaurant. Selv om vi fik det meget derovre, var det nogle rigtig gode bøffer. | |
Efter maden gik vi ned og så på fyrværkeri. Det var et show i anledning af d.4 juli, uafhængighedsdagen. Det var et flot show, og vi så det tæt på, selv om vi stod i Canada og så over mod USA. | |
Vi gik derefter ned til vandfaldet , som er illumineret om natten. Det var et flot syn. Fantastisk og storslået - og så er det kun det lille af vandfaldene! | |
Efter det flotte fyrværkerishow var der et andet lysshow i form af neonskilte overalt i byen. Det var i den grad en turistfælde af de helt slemme. New York eller noget andet sted var heldigvis ikke sådan. Souvenir shops overalt - det kan ikke undre nogen at Canada er det land i verden, hvor man udleder mest CO2/indbygger. | |
Efter en god nats søvn på det ikke fantastiske, men alligevel nogenlunde gode hotel, tog vi ned til vandfaldet og så det i dagslys. | |
Vi skulle på en tur med skibet "Maid of the Mist", som sejlede helt tæt på vandfaldet. Vi fik udleveret regnjakker, og sejlede så næsten ind i det - det var en ret fantastisk oplevelse, bruset i ørene, vanddråberne, der konstant ramte en, og så var båden pakket med turister til randen. | |
Her er Maid of the Mist (der var 4 i alt) ved at blive pakket med regnfrakkebærende turister. | |
Søren kunne ikke holde op med at tage billeder hvert halve minut, og det fik han et godt oversigtsbillede ud af. |