USA 2008 - New York, søndag d. 29. juni, dag 2

Oprettet 10.08.2008 - 12:43 af Helene - opdateret 28.03.2009 - 22:59 af Søren

Søndagen skulle blive den store museums-dag. Der er nok at tage fat på i New York: Museum of Modern Art (MoMA), Guggenheim museet, Metropolitan Museum of Art, Museum of Natural History, jo der var nok at gå i krig med. Mange af dem lå omkring eller nær Central Park, så vi kridtede skoene og begav os afsted.

 

Første stop blev MoMA, hvor der var en særudstilling med Dali, også med hans film. Det var meget sjovt, men Louisianna i Humlebæk laver lige så gode udstillinger. Børnene syntes, det var lidt kedeligt, så vi undgik flere kunstmuseer. Her ses et billede lige udenfor MoMA, hvor en bøsseparade var ved at gøre sig klar.
Så tog vi til Central Park, hvor vi sad og hvilede os lidt (det er trættende at gå i den hede), og børnene fik sig en is.
View ned ad gade i New York fra bænken
Det var fristende at tage en hestevogn ind i Central Park ....
.... og Jakob var henne at spørge om pris. Men de ville ikke lade os sidde 5 i en hestevogn, så vi måtte gå videre.
Musik i Central Park
H.C. Andersen i Central Park
Han sidder og kigger ud over denne sø....
Endnu en regnbyge fik os ind på Metropolitan Museum of Art på trods af fortsættet om ikke at se flere kunstmuseer. Men vi havde købt et Citypass, så indgangen var gratis, vi var sultne og cafeteriet var udmærket. De få udstillingshaller, som vi hastede forbi, så meget imponerende ud, men vi havde et vigtigere mål: vi ville på Museum of Natural History at se på dinosaurusskeletter! Her ses en ...nååh ja, hva´var det nu den hed? Apatosaurus. Den var simpelthen så imponerende.
Her er det en Triceratops med Agnete og Jakob foran. Flere steder var der også udstillet forhistoriske knogler, som man kunne røre ved, det var Marie meget fascineret af.
Der var også masser af skeletter af forhistoriske pattedyr, og menneskenes forfædre og -mødre. Det museum kunne vi have brugt flere dage på!

Dagens sidste besøg gik til en lille mindelund for John Lennon i Central Park, lige overfor den bygning, hvor hans og Yoko Ono's lejlighed var, og hvor han blev skudt lige udenfor sin gadedør.

Der står: Imagine 

Her er bygningen, John Lennon boede i: The Dakota Building. Der er ingen mindesten eller skiltning overhovedet, måske fordi Yoko Ono stadig bor der. Eller også, fordi man ikke vil lave et turistmål ud af den forbrydelse.

Manden, der anes i porten er en vagtmand.

Skråt overfor lå i øvrigt den italienske familierestaurant, som vi var blevet anbefalet af cowboytøj-designerne, og hvor vi spiste en lækker aftensmad.