USA 2008 - New York, lørdag d. 28. juni, dag 1

Oprettet 05.08.2008 - 22:07 af Helene - opdateret 08.04.2009 - 22:16 af Søren

Vi ankom til New York sent om aftenen den 23. juni. Turen gik sådan set fint, men flyet fra København var lidt forsinket, så vi havde temmelig travlt i Heathrow i London. Desværre gik det også galt med kufferterne, så vi fik kun ca. halvdelen af vores baggage med til New York. Det var lidt uheldigt, da vi havde pakket i hver sin kuffert. Heldigvis kom kufferterne til hotellet i løbet af den næste dag.

 

Udsigt1 udsigt2 Here we come 

 

 

 

 

Da vi vågnede om morgenen var det spændende at se ud på New York i dagslys. Lige overfor lå Penn Station (under Madison Square Garden), som er en af de travleste stationer i New York. Det myldrede ud med mennesker. De gule taxaer kørte ind og ud for at hente og bringe passagerer. Vi kunne næsten ikke vente med at komme på udflugt. Her til venstre har Agnete fået øje på Empire State Building som lå ret tæt på vores hotel.

Vores hotel hed "Hotel Pennsylvania". Det er meget stort (over 1700 værelser), men man kan ikke spise morgenmad på hotellet(!) Vi måtte derfor på morgenmadsrestaurant. Et par svenskere, vi havde mødt om aftenen, anbefalede en restaurant i nærheden, som vi fluks valgte. Herligt med æg, bacon, pandekager, juice og andet godt.

Som man kan se, har vi tøj på til dansk sommervejr, sommertøjet lå i de kufferter, der endnu ikke var nået frem. Det gjorde ikke noget i de air-conditionerede restauranter, men udenfor var det temmeligt varmt, så det blev en varm dag! 

Morgenmad
Manhattan er ikke ret stor, det er nemt at gå fra sted til sted. Så som vi havde planlagt hjemmefra, startede vi vores indtagelse af New York med at gå hen til kaj 83, hvorfra der var en 3-timers sejlads rundt om Manhattan. Der fik vi hvilet os lidt og der var en rigtig god guide.
Circle Line
Vi fik set Ellis Island hvor de europæiske invandrere i sin tid ankom til New York og blev checket inden de enten fik lov at komme ind i det forjættede land eller blev sendt tilbage igen........
Ellis Island
... Frihedsgudinden og meget mere.
Frihedsgudinden
Det var hedt, så vi fik vederkvæget os med sodavand og limonade i lange baner. Ungerne havde købt nogle krus med gratis opfyldning, og det benyttede de sig flittigt af. Der var heldigvis også toiletter om bord.  
Drik
Efter sejlturen holdt vi et lille hvil ved et svalende springvand, som lå lige ved siden af kajen. Der planlagde vi resten af dagen: Tur til Empire State Building og til Times Square.
Mens vi sad der, kom et ægtepar hen og spurgte til pigernes alder og størrelse. De viste sig at være designere af cowboytøj til tynde piger, og de var altid på "jagt" efter modeller, som de kunne prøve pasformen på. Så vi aftalte at vi mandag morgen skulle komme op på deres kontor, som også lå lige i nærheden af vores hotel. Agnete virkede lidt mut over aftalen, så Helene spurgte, om hun ikke syntes, det var en spændende aftale, og det syntes hun da, hun ville blot gerne have haft lov til SELV at svare. I stedet for, at hendes begejstrede mor overtog føringen. Hvem sagde teenager?
SpringvandHvil
Det her må være ægte New York: højhuse, lysreklamer og masser af liv. Mon det kan være på mobilen?
Times Square

Her ser vi Agnete og Marie næsten på toppen af Empire State Building. På vej dertil så vi "Ripley's Believe It or Not" museum (fordi det begyndte at regne), og Times Square. Times Square er knapt nok en plads, men den er berømt for den fantastiske mængde lysreklamer. På vores havnerundfart havde guiden fortalt, at en del af rummene bag de vinduer, der var dækket af reklamer, rent faktisk stod tomme, fordi udlejningen af facadeplads til reklamer gav meget større indtægter end udlejning af rummene bagved.

Også her var vejrguderne med os: Netop som vi skulle ud på svalegangen så vi det sidste lyn fra et kraftigt regnvejr. Men på billedet anes en regnbue.

Empire State Building

Her er vi i restauranten i underetagen af Empire State Building. Vi blev lokket ind af deres mikrobryggeri med spændende forskellige slags øl, og bøfferne var også vældigt gode. Og vi skulle jo gå hjem til hotellet.

Der er ca. 3.000.000 turister om året i Empire State building. Så man kan godt forstå konkurrencen om at være den højeste bygning. Det er store indtægter, der står på spil.

Middag