Fredagen havde vi hele dagen i Jaipur. Vores chauffør havde igen skaffet en fin guide, selv om han ikke var så god som ham vi havde i Agra, så var han meget vidende. Især når man stillede spørgsmål. Ved nogle af seværdighederne virkede det lidt for meget som en remse, der blev liret af.
Agnete foran vindenes palads. En af de mest berømte bygninger i Indien. Det er bygget så haremsdamerne kunne sidde inde bagved og se ud, men man kan ikke se ind. Damerne måtte ikke komme udenfor paladset. Bagved er der ikke noget andet end en række balkoner damerne kunne stå på. Vinden kunne blæse lige ind på dem. Heraf navnet "vindenes palads". |  |
Vi kørte lidt udenfor Jaipur ad vejen mod Delhi. Vejen er en snæver bjergvej, så når man kommer fra Delhi kører man ad denne vej hugget som en slugt igennem bjergene, og pludselig kommer man til en port, og Jaipur med sine 4 mill. indbyggere åbner sig for ens fødder. Oppe i bjergene lige før Jaipur ligger det mægtige Amber Fort som vi besøgte. I søen nedenfor bader elefanter. |  |
Til ære for turisterne kan man ride på elefanter ad vejen op til slottet. Men man har behandlet elefanterne dårligt (for mange personer ad gangen, for mange timer hver dag, og man har endda brugt blinde elefanter), så regeringen havde stoppet det midlertidigt. Den dag vi var der, var det første dag, hvor det er blevet tilladt igen, men under strenge krav til antallet af elefanter og hvor lang tid de må arbejde. De betød at vi desværre ikke kunne få lov (udsolgt). Men her ses Agnete foran døren hvor elefanterne går igennem efter endt tjeneste. De er flotte ik'? |  |
Her er vi på fortet foran den meget flotte dør ind til de centrale palads. I denne gård er der en audiens sal, hvor kongen tog imod og holdt retsmøder osv. Da kongen ofte var i krig var det i virkeligheden hans dronning (den første kone er dronning). Men hendes ansigt må ikke ses af nogen mand, og hun må ikke gå udenfor paladset. Hun sad så i vinduet over døren her, så hun kunne følge med i audiens hallen. Og hun kunne således afsige kendelser og udstikke retningslinier. |  |
Her ses audiens salen fra dronningens vindue. Folkene i audiens salen viste ikke det i virkeligheden var dronningen der bestemte det meste. Gården i baggrunden er et par etager længere nede end audiens gården. Den blev oprindeligt brugt til soldaterne. Læg også mærke til bjergene i baggrunden. |  |
På vej tilbage til Jaipur var vi sandelig heldige. Vi mødte tre elefanter på vej hjem efter tjeneste på fortet. En hun-elefant på ca. 35 år, og hendes to børn. Vi fik lov at ride på hun-elefanten ned ad bjergvejen til Jaipur. Det var lidt svært at komme op, så elefant førererne måtte vå elefanten til at gå ned i knæ, og så var det bare at klatre op. Elefanterne var lidt nervøse ved trafikken, så i første omgang var det bare Søren, der kom op. Her har han taget et billede mens resten af familien kører i vores bil bagefter. |  |
Lidt længere henne ad vejen var en vigeplads, så vi alle kunne komme op. Her ses hvordan det foregik, da en anden famile fik lov at komme op på de to baby-elefanter. Nå, jah, baby og baby - de er i hver fald store alligevel. |  |
Nede i Jaipur besøgte vi et stof trykkeri, hvor de viste os hvordan man trykker på stof. Det lykkedes dem også at sælge Helene en Sari, og Agnete, Marie og Helene fik også købt sig nogle skørter og tørklæder. Det var igen en af de statskontrollerede udsalgssteder, så man er nogenlunde sikker på kvalitet og pris. |  |
Til frokost var vi på restaurant og få Rajastansk mad. Dvs. børnen fik vist en spaghetti ret. Ved siden af restauranten var et lille turban museum, og alle tjenerne gik med turban. Jakob fik også lov at prøve en mens pigerne var på toilettet. |  |
Byen Jaipur er designet af en af kongerne på Amber Fort: Jai Sing II. Han var meget intelligent: dygtig tilo krigsførelse, god byplanlægger, kunne 16 sprog, og var meget interesseret i videnskab herunder særligt astronomi og astrologi. Han samlede de bedste astronomer og astrologer for at bygge det bedste og mest moderne observatorium man kunne. Her ses vi ved verdens største solur. Man kan aflæse tiden med 2 sekunders nøjagtighed. Skyggen fra den store trekant bevæger sig ca. 4m. per time på marmor cirklen man kan se lige ud for Jakobs hoved. |  |
Efter en anstrengende, og varm dag med paladser og gamle bygningsværker var det dejligt at komme til det fredelige hotel-palads, og få sig en dukkert i poolen i paladsets have. Vi var faktisk de eneste der benyttede poolen mens vi boede der. Læg mærke til det fine springvand. |  |
På vej tilbage vesøgte vi Udai Singh - chefen for det team Søren arbejder med i Kring-Tellabs. Turen dertil gik fint indtil de sidste 2 km. Her røg vi ind i en trafikprop. Bilerne forsøgte med alle midler at komme igennem, så nogle kørte fast i vandpytter på en halv meters dybde. Godt vores chauffør ikke prøvede alternative veje, selv om vi skulle tisse.
Her er det obligatoriske familiebillede. Det er Udai, hans kone og deres to børn. Deres ægteskab er arrangeret af deres forældre, og Udai og hans kone kendte ikke hinanden. De fik en halv time sammen hvorefter Udai friede til hende. |  |
Udais kone hjalp Helene med at sætte en sari. Det kan gøres på flere måder, og her er een af dem. Den er flot, ikke? Gad vide on Helene kan huske det når hun kommer hjem? Efter en spændende og god middag vente vi tilbage til vores faste hotel for en enkelt nat, inden vi tog toget til Goa. |  |