Søndag tog vi afsted med vores chauffør til Agra for at se Taj Mahal. Turen derned gik fint, men det var en lang tur på næsten 5 timer. Men der var masser at se på undervejs: Landsbyer, markeder, kameler, og alle de mærkelige køretøjer på vejene. Om aftenen nåede vi Agra tidsnok til at se Taj Mahal fra hotellets tag i sol nedgang. Vi nåede også en enkelt tur i swimmingpoolen. Vi gik tidligt i seng så vi kunne komme tidligt op næste morgen for at se Taj Mahal inden det blev for varmt.
Om morgenen kl. lidt i 8 stod chaufføren der med en officiel guide, der ville hjælpe os hele dagen. Han var alle pengene værd (pris 450 ruppees, knap 70 kr.). Han talte et glimrende engelsk og var meget indstillet på at vi var en familie med børn.
Så, endelig er vi vej Taj Mahal. Det er fantastisk. Det var godt vi kom tidliget, for der var ikke så varmt, solen kommer rigtigt ind, og der var ikke så mange turister endnu. Dagen før havde Taj Mahal været lukket om formiddagen fordi Pemiere Ministeren fra Fiji øerne var på besøg. Det betød, at der havde været rigtig mange mennesker om eftermiddagen. Godt vi ikke også var der der. | |
Her er vi på vej hen til selve Taj Mahal med vores guide. | |
Agnete og Jakob skridter pladsen af. Her ses den flotte moske som er i tilknytning til. | |
Igen er der mange der gerne vil fotograferes med os. Tilsidst må vi sige nej til alle der spørger. Vi skal jo også selv se noget. | |
Efter Taj Mahal besøgte vi en tæppermager. Vi endte med at købe nogle ægte tæpper til huset derhjemme. De vil blive sendt med DHL. De var meget flotte - så nu håber ve de kommer frem. | |
Senere besøgte vi det store Agra Fort, hvor man kan skimte Taj Mahal gennem vinduet. | |
Men selv om det er flot, kan man nu godt blive lidt træt af alle de bygninger. | |
Her er kejserens audiens sal. Den er lavet således at kejserens udsyn ikke bliver spærret af søjlerne fra hans tronstol. Det er ret imponerende. | |
Tilsidst besøgte vi et marmor værksted, hvor de lavede marmor med indlagte sten tilsvarende det Taj Mahal er lavet af. |
Efter dette besøg kørte vi tilbage mod Delhi, hvor vi besøgte Manish og hans familie på vejen. Det blev en lang og meget begivenhedsrig dag. Tænk at vi har oplevet så meget allerede efter 3 dage.