Helene, Jakob, Agnete og Marie kom til Delhi sent fredag aften - heldigvis med alt bagagen. Der var ellers optræk til lidt koldsved, fordi den ene kuffert manglede. Men heldigvis var den bare faldet af baggage-båndet - puha. Vi kom først til hotellet kl. 2:30 om natten. Heldigvis er Indien 3.5 time foran Danmark, så det var ikke så sent i forhold til dansk tid.
Ved 8-9 tiden om morgenen var Søren oppe, og Helene vågnede og spurgte hvad det var der rystede sådan. Søren slog det hen, det var vel aircondition systemet, eller en nødgenerator (der er ofte strømudfald). Men alle planter og ting på bordene stod og rystede. I restauranten på hotellet fortalte de, at det var et jordskælv. Vi syntes nærmest det var endnu et eksotisk indslag, og det gik ikke op for os før mandag aften, at det var så forfærdeligt med 50-100.000 døde i Pakistan og Kashmir. Mange af de lokale har aldrig oplevet et så kraftigt jordskælv i Delhi før.
Vi lagde ud med en solid morgenmad på hotellet. Der er både juicer, toast, omeletter, yoghurt, frugt, pandekager, croisanter, snegle, doughnuts og meget, meget mere, inklusive ris og karry. Hele tiden skal vi huske at drikke meget vand. Heldigvis kan man købe vand på flaske alle steder, så det er ikke svært at gøre. Uheldigvis skal man også tisse hele tiden - og det er straks værre. | |
Ved middagstid kom vores chauffør i sin Toyota Qualis med 9 sæder. Han er vældig flink, på trods af at han taler meget lidt engelsk. Men han er meget service minded, og forsøger virkeligt at opfylde vore ønsker. Her er sidder Jakob på forsædet, mens chaufføren tanker diesel. Han er god til at finde toiletter til os, selv om han vist rystede lidt på hovedet af os på et tidpunkt. | |
Vi lagde ud med en hektisk tur i den indiske trafik blandt cykler, gående, scootere, køer, æsler, biler, busser og meget andet - lige undtagen elefanter. Det har vi ikke set endnu. Det er et fantastisk skue. Heldigvis går det ikke så stærkt, og trafikken glider fint. Dog indgår dyt som en meget vigtig ingrediens - det meste af tiden for at gøre undgå folk kommer ud foran een, men ind imellem også for at komme frem. | |
Først besøgte vi India Gate - et mindesmærke for faldne indiske soldater under bl.a. første verdenskrig. Det var vores første møde med ret pågående sælgere, og vi blev da også grundigt snydt. Men det var heldigvis ikke de store beløb (10-12 kr.). Det gjorde en del indtryk på børnene. Men også varmen! Fra bilen med aircondition til 35 graders varme. Puha. Fra India Gate kunne man se til præsidentens hus. | |
Derefter tog vi til Red Fort. På billedet ses hvorfor det har fået sit navn. Det var ganske imponerende. Og har været brugt fra de første moguler (1500 tallet) til englænder forlod Indien. En del af det bruges stadig af militæret. | |
Indenfor i fæstningen var der en masse små souvenir butikker i en handlesgade der oprindeligt husede de bedste juvelerer i Delhi. De nød særlige privileger. Vi købte en del småting, og fik vore første erfaringer med at prutte om prisen. Jakob er ganske god til det, selv om man nogen gange er helt flov over de første bud. Havde vi betalt for maget for en vare fik vi ofte nogle ekstra småting med som gaver. | |
Der er ikke ret mange hvide mennesker, og slet ikke hvide børn. De fleste turister er faktisk indere. Især Marie og Agnete vagte opsigt, og vi bliver ofte spurgt, om ikke vi vil stille op til fotografering så inderne kan få et billede af os sammen med dem. Agnete lader til at nyde det - i hvert fald i et stykke tid. Det kan godt blive for meget. Her har Jakob fået et billede som viser hvordan det ofte foregår. I dette tilfælde var det nogen skolelever. De var nu meget søde, og hilste flittigt hver gang ve mødte dem rundt på fortet. |
På vejen hjem blev det mørkt, og vi så bl.a. en kæmpe statue af Shiva - en hindu gud, som var flot oplyst. Man skulle tage sine sko af for at komme hen til den. Det var imponerende. Der gik mange hinduer rundt nedenfor statuen hvor folk bad, tænde røgelsespinde osv. Det var ret fredfyldt og andægtigt, uden det var voldsomt højtideligt.