Heldigvis var Jakob kommet sig nogenlunde over sit maveonde, så vi kunne godt tage på vandretur i Yellowstone. Det er det, som amerikanerne kalder "backcountry". Alle steder stod der advarsler om, at det er på egen risiko osv. Der er nu mange fint afmærkede stier, og hvis man spørger parkens ansatte (rangers) om forholdene, er det som regel ikke forbundet med større farer at vandre lidt uden for alfarvej. Desværre var vejret ikke så godt som dagen før, men rangerne rådede os til at besøge bjergtoppe først på dagen. Det kunne godt blive torden- og regnvejr op ad dagen.
Vi valgte at bestige Mount Washburn, som er et af fire udkigsposter for ild i Yellowstone. Den er bemandet hele sommer-halvåret. Udkigsmanden tager op om foråret og kommer ikke ned igen før om efteråret. Han får bragt proviant og andre forsyninger ud en gang imellem. Det kræver vist et særligt temperament. Vi talte lidt med manden, men han virkede nu meget normal og sympatisk.
| På vejen dertil så vi et par antilopehjorte ganske tæt på. |  |
| Det skulle være en flot tur, som kunne klares på nogle timer. Vi ville gerne nå det inden det evt. blev dårligt vejr, og så kunne vi også nå andre ture. Marie, Agnete og Jakob satte det lange ben foran, så Helene havde svært ved at følge med. Vi gik faktisk også turen hurtigere en den hurtigste tid i vandreturs beskrivelsen! |  |
| På vejen op kom vi op i områder med sne. Her er den første sne vi mødte, og selvfølgelig kunne Agnete og Jakob ikke dy sig for at sende et par snebolde afsted. |  |
| Her er Agnete nået op på toppen i 3122 meters højde. Stik imod vejrudsigten blev vejret bedre og bedre. Heroppe rørte sig ikke en vind, selv om vi var blevet advaret om, at det nok blæste meget på toppen. |  |
| Og selvfølgelig skulle vi have et velfortjent stykke chokolade på toppen. Det hører sig til. |  |
| Der var masser af blomster og vegetation i bjergene. Det er måske lidt svært at få indtryk af på dette billede, men det var faktisk ret flot. |  |
| Og som tiden gik, blev det stadig bedre vejr, ja det blev næsten for varmt. Marie, Agnete og Jakob er forlængst "gået i udbrud", og er langt foran. |  |
| Efter Mount Washburn tog vi videre til de store og høje vandfald langs Yellowstone River. Det højeste er dobbelt så højt som Niagara - ganske imponerende. Yellowstone River løber i en dyb kløft (canyon), som vi gik en tur langs med. |  |
Man kunne komme helt ned i kløften nedenfor vandfaldet ad nogle trapper - der var mange trin! |  |
| Langs med kløften var der det ene flotte kig efter det andet mod vandfaldet. Desværre var det lidt diset. |  |
| Her ses Marie ride på en træstamme ud over kanten – til Helenes store skræk. Der var dog ikke så stejlt ned lige der, så det så vist værre ud end det var. Man kan se kløften i baggrunden, og vi kunne faktisk se til Mount Washburn herfra. |  |
| Efter et langt stykke langs kløften drejede vi ind i baglandet, hvor vi kom forbi idylliske søer og termiske områder, hvor vi selv måtte finde vej ad stierne i stedet for af anlagte gangbroer. Der var lidt mere spændende, selv om kilderne ikke var helt så flotte. |  |
| Her går vi over nogle idylliske enge kort før vi kommer tilbage til bilen. Vi er godt trætte efter to gode, lange gåture. Og trods trætte ben synes vi alle, det var strabadserne værd. Det er i hvert fald landskaber vi ikke kan finde magen til i Danmark. |  |