Efter nogle spændende dage i Yellowstone var det på tide at køre sydover mod Denver, og flyet hjem.
| Vi skulle igennem Yellowstone endnu engang, og turen fra West Yellowstone ind til "The Yellowstone loop" skuffede heller ikke denne gang. På den modsatte bred var en flok hjorte, som amerikanerne kalder "elk". Helene bestilte iøvrigt "Elk steak" en aften i den tro, at det var elg, men det var altså hjorte, som dem her på billedet. |  |
| Videre sydpå igennem Yellowstone passerede vi igen flotte vandfald i lange baner. Her er det "Keppler Falls". |  |
| Længere mod syd dukkede der efterhånden større, og mere barske bjerge op, som vi kom ud i kanten af krateret. Desværre var vejret ikke så klart, men man får da et indtryk af, hvordan den nye skov vokser op imellem de afsvedne træstammer fra branden i 1988, og de store bjerge i baggrunden. |  |
Grand Teton National Park ligger klods op af Yellowstone, når man kører syd på. Det første, der mødte os i Grand Teton, var denne fantastisk smukke sø med masser af blomster i forgrunden og flotte landskaber i baggrunden. Vi kom som sædvanlig til at bruge for meget tid alle de gange, vi bare måtte stoppe og kigge (det skal dog siges, at Marie, Agnete og Jakob ofte hellere ville høre videre på Harry Potter CDerne end kigge på natur). Vi spiste bl.a. frokost på et meget flot beliggende hotel lige ud til denne sø. Her kunne man bl.a. studere ørne gennem store panoramavinduer ud mod søren. Det var et virkeligt eksklusivt sted. |  |
| Vartegnet for Grand Teton national park er bjerget af samme navn. Det bliver ofte nævnt, som værende i samme klasse som andre karakteristiske bjerge som f.eks. Matterhorn i Schweiz. Her ses den med en idyllisk sø i forgrunden. Den er dog ikke helt så karakteristisk fra denne side. |  |
| Vi benyttede muligheden for at soppe lidt i vandkanten - det var et dejligt sted. Man kunne nemt blve fristet til at blive lidt længere, men vi havde en lang køretur foran os... |  |
| Her ses Grand Teton fra den anden side. Og det giver da også et lidt bedre indtryk af dens karakteristiske profil. Trods den barske fremtoning, er det forholdsvis let at bestige bjerget. Efter sigende skulle en hvilken som helst veltrænet bjergvandrer kunne nå derop. Det havde vi nu ikke tid til, så vi måtte nøjes med at nyde synet nedefra. |  |
| Fra Grand Teton gik det mod sydøst gennem noget af det mest øde, vi overhovedet kørte igennem. Det var om at sørge for rigelig med benzin på bilen, og godt med vand til os. Det blev ikke bedre af, at der var en del vejarbejde på vores rute. Men selv om det var øde, var det stadig Rocky Mountains! Efter nogle timer kom vi op i et højt bjergpas - måske det højeste punkt på vores tur. Vi kørte lidt væk fra vejen for at holde pause, og så dukkede denne idylliske sø pludselig op. Der var iøvrigt hundekoldt heroppe. Det var lidt af en overraskelse at komme ud af den airconditionerede bil og fryse! |  |
| På den anden side af passet var det endnu mere øde, som billedet her giver indtryk af. Vi kunne køre 70km uden at se hverken byer eller huse. Der var dog ind imellem afvisninger til steder med navne som "Lonely Creek Ranch" og tilsvarende. Det må sandelig være folk, som ikke har noget imod langt til naboen. |  |
| Selv om det var øde, var landskabet alligevel fascinerende. Og der var et rigt dyreliv. Ofte så vi hjorte som her, og præriehundene legede nærmest på vejen, så vi måtte være forsigtige, for at undgå at køre dem ned. |  |
| Her gør vi holdt og spiser kirsebær. Det udviklede sig selvfølgelig straks til et kirsebærsten-spytte-konkurrence: hvem kan spytte længst. |  |
Ørne var her også, men de var svære at fotografere. Vi overnattede i en by ved navn Lander. Det er en forholdsvis stor by på disse kanter med indtil flere hoteller. Vi valgte et, og var heldige at få det sidste værelse, som oven i købet var et dobbeltværelse. Der var nogle danskere lige efter os, som måtte gå forgæves. De opdagede vist slet ikke, at vi også kom fra Danmark. Vi fandt ud af det, da de kørte, fordi den ene mand råbte ind i bilen, at der ikke var ledige værelser, og så kørte de videre. Forhåbentlig fandt de et andet hotel. |  |
| Næste dag kørte vi videre syd på. Det var meningen, at vi ville være kørt gennem Rocky Mountain National Park til Fort Collins, men dels ville det blive for langt, og dels havde de lovet torden- og regnvejr. Så vi valgte istedet en lidt kortere tur over et pas lige nord for. Her er vi på vej ind til hjertet af Rocky Mountains - og flot det var der. |  |
| På vej ind i passet var der en del torden og lyn, og selv om det også er flot, så gjorde det udsigten lidt diset. Men så pludselig, kort efter toppen af passet på vej ned gennem den smalle dal, dukkede der to elge op lige ved siden af vejen, lidt nede af en stejl skrænt. De var vel ca. 50m væk. |  |
| Vi steg selvfølgelig ud af bilen og fotograferede, men det tog de da ingen notits af. Den ene lagde sig oven i købet ned og gumlede videre. Resten af turen ned gennem dalen var rigtig flot med et brusende vandløb. Det blev brugt til whitewater-rafting, så jo længere ned vi kom mod Fort Collins, jo flere og flere kajakker så vi. |  |
| Efter en overnatning i Fort Collins tog vi hen i et indkøbscenter. Helene havde nogle ting, hun manglede at købe, så det kunne vi lige nå, inden vi kørte ud i lufthavnen, afleverede bilen, og satte os til at vente på British Airways... |  |
| ...som var ved at gøre vores fly klart. Turen hjem var lang - men det gik fint, og denne gang var al bagagen med hele vejen. Det var slut på en dejlig og oplevelsesrig tur til Amerika. Det giver os bestemt mod på at tage afsted en anden gang... |  |