Om morgenen havde Jakob det skidt - ondt i maven - så han kunne ikke rigtig tage med på tur. Vi lavede derfor om på planerne, så den første hele dag skulle gå med at se geysere og andre termiske kilder, i stedet for den oprindeligt planlagte vandretur. Jakob havde trods alt set lidt kilder dagen før.
Yellowstone er egentlig et vulkan krater, som er på størrelse med Sjælland. Vulkanen er stadig aktiv, så det er derfor, der er så mange termiske kilder og springvand. Der er også et meget rigt dyreliv, og vi var heldige at se både ulve, bjørne, hjorte, bisonokser og meget mere. Måden man ser det på er ved at køre rundt i sin store 4-hjulstrækker og holde udkig efter vildtet. Man må ikke køre særligt stærkt, og det er normalt acceperet at stoppe, hvis man ser noget spændende. Så det er også om at holde udkig efter, hvor andre biler stopper.
Overalt i Yellowstone er der floder, søer eller vandløb, ofte med spektakulære vandfald. "Continental divide", altså skillelinien, hvor vandet enten løber til Stillehavet eller til Atlanterhavet går igennem Yellowstone. Så vandløbene går i alle retninger. | |
Turen fra West Yellowstone, hvor vores hotel lå, og indtil "The loop", vejen rundt i nationalparken, tog ca. 45 minutter. Vi kørte den mange gange, og hver gang så vi spændende dyr. Her var vi heldige at se et par hjorte i en flod. | |
Her er Marie lige ved toppen af et vandfald. Det var meget flot. Det er noget af det bedste fiskevand i USA, og hvis man kigger rigtig godt efter, kan man faktisk se en fisker længere oppe ad floden. | |
Lige som vi nåede området omkring "Old Faithful" geyseren, "sprang den". I dag var vejret meget bedre, så det var noget flottere end dagen før. Hele dette område er fyldt med kilder, og der er bygget mange kilometer gangsti af træ rundt i området. Læg mærke til hvor mange mennesker, der står og kigger på. "Old Faithful" har jo fået sit navn, fordi den går i udbrud (springer) meget regelmæssigt. Den kan forudsiges indenfor 10 minutter, så hver gang tiden nærmer sig, flokkes folk om den. | |
Men der var andre kilder, som netop sprang den dag, vi var der. Vi var faktisk ret heldige med vores besøg. Denne her flotte kilde springer ret sjældent, men læg mærke til den lille kilde ved siden af. Når den begynder, følger hovedkilden som regel med lidt senere. Og vi var der lige på det rigtige tidspunkt. | |
Her er endnu en kilde af en lidt anden type. I dette område er verdens største koncentration af springende kilder - næsten 180 i alt. Yellowstone parken har mere end 1000 varme kilder og mellem 300 og 500 geysere! | |
På dette billede ses tydeligt sporene fra den store brand i Yellowstone i 1988, hvor ca. 35% af parken brændte. Man ved nu, at brande er en meget væsentlig del af økosystemet fordi mineraler, etc. på denne måde langt hurtigere nedbrydes og gøres tilgængelig for nye planter. Så på billedet ses de gamle afsvedne træer, og en helt ny skov på vej op igen. | |
Her ses lidt af gangstierne gennem det termiske område. Og vi så rigtig mange kilder. | |
Vi spurgte en ranger om et godt sted at se boblende mudder. Han fortalte, hvor det bedste sted er og nævnte samtidig, at hvis kørte nu, kunne vi lige nå at se "Great Fountain Geyser" springe. Det er også ret sjældent, den er i udbrud, men når den så endelig er, foregår det i en serie regelmæssige spring over flere timer. Den er meget flot, og en helt anden type end "Old Faithful", som sender een lang stråle op (en kegle geyser). Denne her er netop mere springvands-agtig. | |
Og her - lidt tættere på... |