USA 2008 - Fra Black Hills til Rocky Mountains og Yellowstone

Oprettet 10.08.2008 - 17:31 af Søren - opdateret 08.04.2009 - 21:37 af Søren

Efter nogle dage i South Dakota, hvor dagsmarcherne ikke var så lange, var det på tide at stikke vest over mod Yellowstone. Vi kunne dog ikke modstå fristelsen til et par afstikkere og omveje, så vi kom ret sent frem til Cody - sidste by før Yellowstone.

 

Først kørte vi en omvej igennem Deadwood, hvis storhedstid var lige omkring de første guldfund i Black Hills. Det var her Calamity Jane og Wild Bill Hickock i sin tid huserede, og saloonen hvor Wild Bill blev skudt, er der endnu.

Men det blev ikke Deadwood, men derimod byen Lead, som for alvor voksede med guldminedriften i området. I Lead ligger verdens største guldmine. Den har været i brug helt op til 2004, men er nu lukket. En del af den åbne mine kan man se i dag, og vi skulle da også lige se...
Det meste af minen er under jorden, hvor adgangen er via nogle lodrette skakte. På billedet her skimtes en ældre "silo", som har fungeret som nedgang til guldminen. Men der er ingen adgang under jorden. Vi talte med en lokal, og han havde heller ikke været nede i minerne, selv om han gerne ville.
Fra Lead køre vi videre af den utrolig smukke Spearfish Canyon. Vejen snor sig mellem vandfald og klippeformationer, så vi måtte stoppe og nyde det mange gange.
Her ses Marie foran det brusende vandløb.
Og her er hun sandelig igen sammen med Agnete.
Da vi endeligt havde lagt Black Hills bag os og kørt ind i Wyoming, skulle vi selvfølgelig en lille omvej forbi Devils Tower. Den enorme klippe, der står op som en kæmpemæssig træstub i landskabet, spillede en central rolle i filmen "Nærkontakt af tredie grad".
Og sandt nok synes den næsten overjordisk, som den står der i landskabet og rager op..

I dag bliver den flittigt brugt af bjergbestiger som øvelsesbjerg.
Vi måtte se at komme videre, så uden mange andre svinkeærinder kørte vi videre mod vest. Vi kunne se på det hele, at vi ville ankomme sent til Cody, hvor vi havde reserveret en hytte. Vi havde flere gange oplevet, at hoteller og moteller lukkede for bemanding i receptionen kl. 22 eller 23, så vi blev lidt nervøse. Et telefon opkald klarede situationen - de ville bare hænge nøglen uden på hoveddøren, det plejede de at gøre... Jo vi er kommer ud på landet.

Landskabet skiftede endnu engang karakter, og vi passerede mange oliepumper, og industrielle anlæg til olie og kul mellem de vidtstrakte landbrugsarealer.
Vi så også mange, lange godstog, som typisk transporterede kul.
Sidst på dagen nåede vi foden af Rocky Mountains. Brat stiger det op i det område af bjergene, der hedder Big Horn. Fra vejen kunne vi se milevidt tilbage over det plateau, vi netop havde kørt igennem.

Big Horn var "rigtige" bjerge. Det var blevet ret sent, så vi har ingen billeder fra selve Big Horn, men igen blev vi overraskede over, hvordan landskabet igen skiftede fuldstændig karakter til mere barsk bjerglandskab. Hårnålesving bragte os direkte op i det hidtil højeste pas på vores USA tur. Oppe på toppen lå en campingplads med en restaurant. Da vi nu ikke havde hastværk med at nå Cody, besluttede vi at spise på restauranten. Det var lidt mislykket med timing osv., så tjeneren gav os en ekstra omgang drikkevarer på husets regning. Det blev mørkt inden vi kørte videre gennem bjergene til Cody, hvortil vi kom omkring midnat.
I Cody var der en Wal-Mart næsten lige ved siden af vores hytte, så Helene synes vi skulle gå derind og se et rigtigt amerikansk supermarked og få et indtryk af alle de færdigretter, man kan købe. Det endte selvfølgelig med, at vi brugte flere timer på indkøb, bl.a. af en ekstra taske til hjemtransporten!

Nu var der ikke langt til Yellowstone. Og øst-indgangen til nationalparken skuffede da heller ikke med flotte panoramaer, som Agnete beskuer et af her. Smukke bjergsøer med snedækkede bjerge i baggrunden - herligt.

Amerikanerne har da også været så venlige at stille bænke op ind imellem...
Den første dag skulle vi egentlig bare igennem Yellowstone fra øst til vest, fordi vi skulle bo i West Yellowstone, som ligger 500m udenfor nationalparken, men på vestsiden. Men vi havde jo hele dagen til turen, så vi kunne få lidt smagsprøver på, hvad området har at byde på. Her en termisk kilde – dem skulle vi senere se mange af...
Og vi fik da også lige set "Old Faithful" geyseren i udbrud. Det var noget skyet og blæsende, så det var ikke så spektakulært, som det ofte er.

Til gengæld "springer" den ca. hver 90. minut, så vi skulle få chancen igen senere.

Så efter en lang tur gennem Wyoming, og til sidst Yellowstone, nåede vi til vores hotel i West Yellowstone, hvor vi skulle overnatte i 3 nætter.