Efter rækken af overraskelser dagen før, belavede vi os til turen til Black Hills og Mount Rushmore, lettede over at vore kredit kort nu fungerede igen. Så nu kunne vi lystigt købe ind...
Men overraskelserne var ikke slut endnu. Vores vej førte lige forbi "South Dakota Air And Space Museum" som Jakob gerne ville se. Han var lidt træt af Laura, så nu mente han vi godt kunne tilgodese ham nu, så vi blev enige om at aflægge det et besøg. Det viste sig, at det lå i tilknytning til Ellsworth Airforce Base, en af USAs store luftbaser. Museet var oven i købet gratis.
| Der var masser af fly, bl.a. et af de fly der kastede atombomber over Japan under anden verdenskrig. Straks efter ankomsten blev der annonceret en guidet bus-tur ind på militærbasen. Det synes vi lød spændende, så vi meldte os straks. Det tog lidt tid at komme afsted, for alle deltagerne skulle først aflevere pas og checkes og godkendes af militæret. En amerikansk luftbase er stor! Der er en hel by med egne butikker, mekaniker, hotel, læger, skole, osv. Det er ganske imponerende. Men rundvisningens højdepunkt var så afgjort besøget i en "MinuteMan Missile Launch Silo". |  |
| Vi troede dimsen her til højre var en eller anden tidlig rum-raket, men det viste sig at være et missil: The MinuteMan. Det kan flyve til Rusland på under 30 min. fra man trykker på affyrringsknappen her på Ellsworth. Amerikanerne havde en masse af dem gravet ned i siloer og bestykket med atom sprænghoveder, klar til afsendelse. Men efter nedrustningsaftalen i sin tid mellem Reagan og Gorbatjov blev mange af dem nedlagt. Flere hundrede affyringssiloer ligger spredt rundt om i South Dakota (ikke på militær basen), så de ikke kunne rammes som eet mål. En af de nedlagte siloer er endda indrettet til bed-and-breakfast fortalte guiden. |  |
| På basen fik vi lov til at komme ned i sådan en silo, og vi måtte endda tage billeder. Her ses Agnete foran kontrol panelet, og missilet skimtes til venstre. Vi er her nede under jorden. Oven på jorden er der blot et lille skur med en nedgang, samt et dæksel på størrelse med en stor kloak, hvor missilet flyver op igennem. Det var ganske spændende at se. |  |
| Tilbage på museet igen tog vi en hurtig rundtur tll de store flyvemaskiner, inden vi gik ind og så de indendørs ting. |  |
| Her var det bl.a. muligt at komme ned i et cockpit og lege pilot. Mon ikke Agnete har en hemmelig drøm om at være den "Røde Baron"? |  |
| Fra museet gik det videre mod næste stop: Mount Rushmore. Der er ikke så meget andet at sige end at de er store, og at de nok aldrig bliver helt færdige. Billedhuggeren døde inden resten af kroppene blev udhugget. Godt at han ikke startede med fødderne, som en eller anden bemærkede. |  |
| Vi gik en rundtur i området, og det er altid sjovt at klatre i bjerge. |  |
| Black Hills er ret flotte. Her var lige et kig tilbage af den vej, vi havde kørt. Læg mærke til det flade land med prærien i baggrunden. |  |
| Der var lavet et par flot anlagte veje rundt i Black Hills udelukkende for turisters skyld. Amerikanerne kaldte det "Scenic byways". Selvfølgelig - fristes man til at sige - for amerikanerne skal jo kunne opleve det hele fra deres biler! Heldigvis var der masser af steder, hvor man kunne holde ind og tage en fodtur. |  |
| Men vejene var nu altså også flotte med spektakulære broer og smalle tunneller, som vist her. |  |
| Her er vi kravlet op på en klippetop - det er virkelig nogle flotte bjerge. |  |
Her har vi fundet en hule, den må naturligvis også undersøges. Efter en lang dag nåede vi til Rapid City sent om aftenen, lige klar til at gå i seng. |  |