Efter nogle dages ophold hjemme hos familien Whybrew skulle vi afsted sammen dem nogle dage. Vi skulle op nordpå for at se de steder Laura Ingalls Wilder boede som barn. Det er "Det lille hus på prærien"-bøgerne. Både Agnete og Marie har fået læst bøgerne op, og det har Whybrew børnene også. Det var et stort ønske for alle at se stederne i virkeligheden, så det passede fint at tage turen sammen.
Vores lejede bil havde et problem med dæktrykket i det ene baghjul. Det tabte hele tiden luft. Rob havde spottet et søm i dækket, så vi blev enige om, at det var en god ide at få det lavet inden en lang tur i bjergene. Så vi kørte ind til et hjulcenter som kiggede på hjulet. Det kunne ikke repareres! Men de tilbød at skifte til reservehjulet – uden beregning. Det tog vi imod, men vi ville ikke køre alene uden reservehjul, så vi planlagde et besøg hos Hertz i Minneapolis, så vi kunne få løst problemet.
| Så let forsinket kom vi afsted på det første lange stræk til Minneapolis. Første stop var frokost. Vi prøvede at finde en rasteplads ved en flod. Det lykkedes også, men den var noget oversvømmet. Mississippi har været plaget af mange oversvømmelser i år. Adskillige dæmninger er brudt sammen i dens bifloder. Og når Mississippi går over sine bredder, går det ud over alle de floder og søer den er forbundet med. |  |
| Men det gik nu alligevel. Rob havde medbragt en køletaske med brød og pålæg, så der blev lavet sandwiches til alle. |  |
Vi kørte snart videre mod Minnesota. Undervejs blev vi ramt af et voldsomt uvejr, så vi måtte simpelthen holde ind til siden. Rob havde medbragt et set walkie-talkies, så vi kunne holde kontakt under køreturen. Det fungerede fremragende. Især fordi vores mobiltelefoner ikke virkede ude pålandet. Der har de endnu ikke moderne digitale mobilradiosystemer! Lidt senere var vi ved at kollidere med en tornado. Vi kunne følge varslerne i radioen minut for minut. Heldigvis besluttede den at holde sig lidt syd for os. Men vi kunne se sky-systemet i horisonten bag os. Snart kom vi til den mægtige Mississippi som her ses bag Helene. Her fulgte vi Highway 61 nordpå langs dens bred. Den er utrolig flot med den ene flotte udsigt efter den anden. Bob Dylan har også ladet sig inspirere på sim berømte "Highway 61 revisited" plade. |  |
| Lidt længere mod nord kørte vi tilbage over floden til Wisconsin for at besøge Pepin, hvor Laura blev født - "de store skove i Wisconsin" som hun referer til. Laura er et stort navn på disse kanter, og turen der forbinder de byer hun boede ved hedder ligefrem "Laura Ingalls Wilder Highway". Og som man kan se på billedet her, er der masser af forretning i Laura-turisme: "Wilder Trail Books". |  |
| Her i Pepin spiste vi en dejlig aftensmad på en restaurant nede ved Lake Pepin. Der var bogreoler med bøger alle vejne inde i restauranten, og betjeningen var meget venlig og personlig. |  |
| Efter aftensmaden kørte vi ind i landet til det sted, hvor Laura blev født. |  |
| Der var bygget en kopi af den bjælkehytte familien Ingalls boede i, og selv om den ikke var stor, var det dog noget bedre end det de boede i senere i Walnut Grove. |  |
| Vi kørte nu det sidste stræk nordpå og tilbage over Mississippi til Minneapolis, hvor vi overnattede lige ved siden af USA's største indkøbscenter: Mall of America. |  |
| Næste morgen var planen at bruge formiddagen på forskellige aktiviteter. Jakob skulle flyve i flysimulator - noget han havde glædet sig enormt til, og som levede op til forventningerne. Søren skulle ud til Hertz og have løst problemet med vores dæk. Helene, Agnete og Marie skulle power-shoppe. Det skulle Jennifer og Audrey også. |  |
| Rob skulle bare få tiden til at gå med de to yngste Amy og Jon. Men det er heller ikke svært i et indkøbscenter med en fuldvoksen forlystelsespark indendørs inde i midten! Det kunne iøvrigt også se Jakobs flyvning på storskærm i "fly-simulator butikken". |  |
| Nogle af os fandt Mall of Americas Apple Store for at se hvordan sådan en ser ud. Men vi kunne slet ikke komme ind. Der var hundreder af menesker i kø for at købe den netop frigivne iPhone 3G. Det var iøvrigt det samme i hele USA i mange dage!! |  |
| Søren fik byttet bilen til en rød Ford Explorer. Den var ikke så flot, men den kørte klart bedre og havde bedre cruise-control. Endvidere var den næsten helt ny. Da vi afleverede den igen havde vi kørt godt en trediedel af det samlede antal mil bilen overhovedet havde kørt. |  |