Det var nu ved at være tid til at tage afsked med familien Whybrew efter nogle dejlige dage sammen Det var en fornøjelse både at besøge dem i deres hjem, og senere rejse sammen i fodsporene på Laura. Men alt godt kommer til en ende, og nu var det altså tid til at skilles. De skulle hjem til Chicago, og vi skulle videre vest på mod nye spændende oplevelser.
| Inden vi skiltes tog vi et gruppebillede foran vores hotel. Det blæste en del, som man kan fornemme på billedet, så frisurerne er der efter... Fra venstre er det: Rob, Jennifer, Amy, Jonathan, Helene, Audrey, Agnete, Marie, Jakob og Søren. |  |
| Vi kørte videre over prærien igennem et stort indianer reservat. Her er vi kommet til Missouri - den anden af det to store floder som løber sammen længere mod syd. Billedet giver et lille indtryk af landskabet her, men det yder det altså ikke helt retfærdighed. |  |
Vi besøgte et indiansk kultur center: Akta Lakota Museum & Cultural Center. Her var et museum for Lakota-indianerne som holdt til i dette område. Det var ikke så stort, men nok et besøg værd. Souvenirshoppen var også spændende. Her er Agnete fotograferet udenfor foran en tipi. De hvide fnug på billedet stammer fra et træ de kalder "Cottonwool tree". Men vi mener det er en poppel art. Men i hvert fald "sneede" det meget. |  |
| Centeret ligger lige ved Missouri, som her er fotograferet lige udenfor centeret. På vejen videre vest på spiste vi i denne by på en indiansk restaurant, eller i hvert fald en restaurant med en indiansk servitrice og indianske kunder. Restauranten lignede så mange andre restauranter, men maden var usædvanlig god. Bl.a. fik vi bison kød. Det smager som oksekød, men er både mere smagfuldt og mere saftigt. Natten tilbragte vi på et standard motel i en lille flække ved navn Murdo. |  |